Portræt af Joakim Wolff

Joakim Wolff HER 👋

Du læser sandsynligvis dette, da domænet på min e-mail har vakt din nysgerrighed. Dette website promoveres nemlig ikke andre steder, og jeg tvivler på, at folk googler Joakim Wolff. Dette website er ene og alene lavet som et portfolio over de projekter, jeg arbejder på. Tanken med det var, at hvis du selv arbejder på lignende projekter og har brug for inspiration eller sparring, er du velkommen til at række ud; hvem ved, måske kan vi lave noget fedt sammen.

Klik her og se de projekter, jeg arbejder på for tiden

EN IDÉ, EN PLAN, ET MÅL

Kender du det at være fanget af en god idé? En idé, hvor mavefornemmelsen fortæller dig, at den sidder lige i skabet. En idé, som har potentialet til at rykke ved tingene på dit marked. Nu er det “bare” om at handle på idéen og få den ud i verden.

Sandsynligheden for, at den følelse stemmer overens med virkeligheden, er afsindigt lille, og jeg beklager at måtte skuffe dig allerede nu, hvor du lige er kommet indenfor. Forskning viser nemlig, at 60–70 % af alle projekter fejler ved at gå over tid og budget, og værst af alt: at projektet ikke leverer det afkast i forhold til tid og penge, som du oprindeligt havde sat som mål.

Undskyld den bittersøde indledning, men når virkeligheden overgår fantasien, må man altså gerne referere til den. For det er her, det spændende og udfordrende kommer ind i billedet.

For hver fejl du begår, kommer du tættere på det projekt der vil lykkedes. Uvurderlig erfaring som vil komme tilbage til dig med den faktor 10 du ikke fik for investeringen i projektet der fejlede!

Hvor ved jeg så det fra?

Efter at have arbejdet med digitale projekter og iværksætteri i mere end 15 år har jeg fejlet og lykkedes nok gange til at have skabt som minimum min egen formel til at komme ud over stepperne og teste idéer der kan blive til en forretning uden at du upfront skal investere en million. Erfaringer fra disse projekter vil jeg gerne give videre...erfaringer fra +100 digitale projekter og 6 succesfulde startups.

...Og hey, for fuld transparens, så håber jeg da, at ved at give tilbage fra 15 års iværksætterliv og lave faglige sparringsmøder med forskellige virksomheder og iværksættere, gratis, at jeg en gang imellem møder mennesker, hvor vi bliver enige om at lave et længerevarende samarbejde.

Men! det kræver allignment og fælles ambitioner, kan vi definere succeskriteriet for samarbejdet, hvad skal vi så stå tilbage med når vi er klar til at gå i luften

Bottom line: En inspirationssnak kan føde idéer og give inspiration til løsninger; i det langsigtede samarbejde skaber vi konkrete resultater.

FOLK SIGER OM VORES SAMARBEJDE

Jeg var partner med Joakim i Rentspace.dk, hvor hans rolle var produktchef. Her har han haft ansvar for vores digitale strategi og platform, og han har med succes gennemført en større relancering af Rentspace.dk, hvilket gav et løft i konverteringer på 50 %. Desuden vækstede vi Rentspace til at blive Danmarks største platform for event venues.

Bo Dalitz
BO DALITZ
CEO / Rentspace.dk

Joakim har det sidste halvandet år ageret som interim CMO i Solid IT. Her har han hjulpet med at bygge hele vores kommercielle platform, hvor han sammen med sit team har bygget et nyt website oven på en succesfuld SEO-strategi, sat annoncering op på Meta, Google Ads og LinkedIn og skabt dashboards, der gør det let at følge afkastet af vores investering i marketing. Senest har de udviklet en stor awareness-kampagne for os. Joakim er en betroet partner, der leverer hver gang.

Sofus Rossing - Direktør i Solid It
Sofus Rossing
CEO / Solid IT

Jeg kan ikke betvivle Joakims passion for at drive digitale projekter. At bygge en ny marketingafdeling op fra bunden krævede pålidelige samarbejdspartnere, da jeg skulle bevise værdien af marketing – det lykkedes vi med.

Navn 3
Jakob Mayland Jensen
Tidligere CMO i Netteam

Fra en god idé til rigtig forretning

De fleste mangler ikke idéer. De mangler evnen til at gøre dem konkrete, teste dem af og føre dem ud i livet, uden at det drukner i planlægning. Det er her, jeg kommer ind i billedet.

Mit udgangspunkt er altid din forretning: Hvad vil du opnå, og hvordan gør vi vejen dertil så kort som muligt, men! Jeg vil også gerne vide om du rent faktisk brænder for ideen! Tænker du at det kunne være det fedeste i verden at stå op og arbejde på?.

Jeg hjælper dig med at skære ind til benet og lægge en plan, der rent faktisk kan eksekveres. Oven på det lægger jeg min erfaring fra et liv med iværksætteri og +15 år med at drive digitale projekter. For uanset om vi skal optimere dit salg i din webshop eller skaffe leads, måske en awarness kampagne, så er de digitale værktøjer kun midlet – målet er din kommercielle succes.

Skal vi tale videre? Smid en mail på hej@joakimwolff.dk

Her kan du skrive hvad end der falder dig ind ift. det projekt du arbejder på.

De her projekter arbejder jeg på for tiden

Innovation
Jagtgaarden i Ganløse – drone billede

Jagtgården: Fra konventionel landbrug til moderne landejendom

Jeg er født og opvokset på Jagtgården i Ganløse. Det er her, jeg tog mine første skridt, og her, jeg lærte værdien af det lange seje træk.

Som iværksætter har jeg brugt de sidste mange år i tech-verdenens høje tempo, men jo dybere jeg kommer ind i innovation og strategi, desto tydeligere bliver visionen for mit barndomshjem: Transformationen af en konventionel landbrugsejendom til en moderne landejendom til glæde for både mennesker og natur.

Jagtgården er min modpol til den digitale verden. Det er her, jeg trækker vejret helt ned i maven, kører traktoren ud i marken og får jord under neglene. Men det er også her, jeg ser et enormt uforløst potentiale for at kombinere natur, fællesskab og forretningsudvikling.

Uden at afsløre for meget, står vi i 2026 over for en skillevej. Sammen med min familie og nogle af de skarpeste hoveder, jeg kender, begynder vi at rulle en række ambitiøse projekter ud. Vi går fra tanke til handling, og vi starter med at genopfinde, hvad en dansk gård kan bidrage med til lokalområdet.

Rejsen starter nu.

Følg med på jagtgaarden.com
Digitalt Bureau
Scale Agency – projekt billede

Digital Lead & Co founder | Produktudvikling & Kommerciel Tech

Med 15+ års erfaring fra maskinrummet i tech-branchen hjælper jeg virksomheder med at oversætte ambitioner til færdige digitale produkter. Min styrke ligger i at kombinere dyb teknisk forståelse med kommerciel indsigt. Jeg ved, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der skaber værdi.

Jeg er Co-founder af Scale Agency, hvor vi samler eliten af selvstændige specialister i faste teams. Vi har skåret mellemlederne fra for at levere højere kvalitet og hurtigere eksekvering.

Min rolle er at sikre fremdrift i projekterne, hvor vi hjælper ambitiøse virksomheder med at skabe målbare resultater gennem skræddersyede digitale løsninger, AI implementering & Search

Læs mere om Scale Agency
Salg af juletræer
Jagtgården Juletræer – website

Jagtgården Juletræer: En familiedrevet virksomhed.

Historien om Jagtgårdens juletræer startede for mere end 30 år siden, da mine forældre solgte de første træer fra gårdspladsen. Siden da er projektet vokset i takt med familien; i dag er vi tre generationer, ægtefæller og venner, der samles hver december for at føre traditionen videre.

Det, der begyndte som et lokalt hyggeprojekt, har i dag udviklet sig til en seriøs forretning. Udover at byde hundredvis af familier velkommen til julehygge på gården, er vi i dag totalleverandør til kirker, offentlige institutioner og virksomheder i alle størrelser.

Vi forener den personlige fortælling om det håndplukkede træ med den logistiske kapacitet, det kræver at servicere erhvervslivet. For os handler det om mere end bare træer, det handler om at levere fundamentet for en tradition, præcis som vi selv har gjort det på Jagtgården i årtier.

Besøg jagtgaardenjuletraer.dk her

Virksomheder jeg har arbejdet med tidligere på strategi, design eller implementeringsprojekter

Kontakt

Kontakt